
Mindre travlhed, mere fremdrift
Workshop til teams, der længes efter ro, retning og resultater
Forestil jer en hverdag, hvor I får afsluttet opgaver – ikke bare startet dem.
Hvor arbejdsdagen ikke drukner i møder, mails og små afbrydelser. Men hvor I går hjem med masser af flueben, godt humør og energi til resten af dagen.
Denne workshop er for jer, der mærker at tempoet er højt, men fremdriften lav. Hvor energien bliver brugt på det, der haster – og det vigtige må vente. Den er for jer, der kan mærke, at noget skal ændres. Og som gerne vil tage første skridt i den rigtige retning.
Og det starter her.
Nye briller – og et kørekort til arbejdsdagen
Workshoppen giver ikke endnu et værktøj, I skal implementere. I får et nyt sæt "briller", der skærper blikket for det, der virker – og det, der spænder ben. I lærer at se jeres arbejdsdag med nye øjne: Hvor går tiden hen? Hvad dræner energien? Hvor opstår de gode resultater?
Det giver jer bevidsthed og et fælles sprog at tale om arbejdet med – så I bedre kan støtte hinanden i at lykkes.
Men I får også også et sæt konkrete strategier og metoder, I kan bruge med det samme til at skabe mere ro, retning og fokus i hverdagen.
Tænk det som et kørekort til arbejdsdagen. For arbejdsdagen er lidt som en stor lastbil med hænger – bøvlet at bakke med, især i myldretid. Men med lidt teori, nogle gode tricks og en trænet instruktør bliver den pludselig meget lettere at styre.
Workshoppen er målrettet teams
Uanset om I arbejder i HR, IT, produktion, analyse eller ledelse, giver workshoppen jer et fælles startpunkt. Vi har haft teams fra hele landet igennem – og tilbagemeldingerne er entydige: “Det her virker.”
Den virker, fordi I arbejder med jeres egen hverdag. Ikke med idealmodeller, men med jeres egne mønstre, opgaver og udfordringer. Den kræver ingen forberedelse, men I vil mærke effekten med det samme.
Fokus er ikke en individuel disciplin
Det er en fælles superkraft.
I moderne vidensarbejde er evnen til at lede sig selv – og hinanden – en af de mest afgørende forskelle mellem at klare sig og at blomstre.
Når et team lykkes med at skabe fælles ro og retning, sker der noget særligt:
Hverdagen bliver mere overskuelig. Samarbejdet bliver lettere. Og det bliver nemmere at levere kvalitet uden at brænde ud.
Workshoppen hjælper jer med at:
- Sætte fælles retning – også når alt andet støjer
- Skabe klarhed i kompleksitet – så I ved, hvad der skal til
- Beskytte fokus – og skabe flow fremfor flimmer
- Løfte opgaver – ikke bare individuelt, men som et fællesskab
Det er ikke magi. Men det føles næsten sådan.
Det koster tre timer. Og gør en verden til forskel.
Mange ledere spørger: “Har vi overhovedet tid til det her?” Og vores ærlige svar er:
Hvis I ikke føler, I har tid til at tage tre timer ud – så har I sandsynligvis allermest brug for det.
Det her er en lille investering med stor effekt. Ikke bare for medarbejderne – men også for forretningen. For trivsel og fremdrift hænger sammen. Når mennesker lykkes, trives de. Og når de trives, lykkes de.
Det praktiske
- Varighed: 3 timer
- Format: Fysisk workshop hos jer
- Sprog: Dansk eller engelsk
- Pris: 20.000 kr. ekskl. moms
- Deltagere: Op til 30 personer
Ingen forberedelse – fuld effekt fra dag ét
Hvad så bagefter?
Workshoppen står stærkt alene. For mange skaber den et varigt skifte i adfærd og arbejdskultur.
Men for andre bliver den starten på et forløb, hvor vi hjælper jer med at omsætte viden til handling – indtil nye vaner og arbejdsformer er blevet hverdag.
Klar til at tage første skridt?
Send en mail til vores koordinator Charlotte på charlotte@4.dk
Eller ring til på +45 36 20 90 44.