Når en stegepande bliver til en personlighedstest

Min hustru og jeg er ret forskellige, når det gælder opvask.

Hun parkerer altid sine ting i køkkenvasken. Og jeg hader, at vasken ikke er clean og klar til brug.

Jeg stiller mine ting i opvaskemaskinen eller vasker dem op, så snart jeg er færdig med at bruge dem.

Da jeg kom hjem i går og fandt vores non-stick-pande “stå i blød” (en pande, som man praktisk talt kan gøre ren ved at puste på den) postede jeg følgende spørgsmål på LinkedIn:

»Hvor sikre er vi egentlig på, at dem, der stiller deres ting i vasken, og dem, der ikke gør, tilhører samme art? Skal jeg være bekymret for, om min søn er steril?«

Vi er jo lykkedes med at få et barn. Men heste og æsler kan også få børn. Dér stopper arvefølgen så også bare.

(For god ordens skyld og så jeg har et sted at sove i nat: Jeg er 100% æslet i ligningen her).

Og så gik jeg på opdagelse i forskningen…

Jeg kan starte med at bekræfte at, ja, man tilhører samme art selv om man har to forskellige syn på hvad køkkenvasken skal bruges til (selvom det er utroligt).

Men forskning afslører flere interessante sammenhænge mellem hvordan vores personlige preæferencer hænger sammen med vores vurdering af andre og deres personlighed.

Du får to af dem her.

I 1977 spurgte psykologen Lee Ross og hans kolleger 80 studerende om de ville gå rundt på campus med et skilt på mave og ryg i 30 minutter.

Uanset hvad de svarede, blev de bedt om at vurdere, hvor mange af de andre studerende, der ville sige “ja” til at gå rundt med skiltene.

Forskerne brugte to forskellige skilte, men det er faktisk ikke så vigtigt her. For det studiet undersøgte, var om ens eget valg korrelerede med hvad man troede andre ville vælge.

Og det gjorde det:

Ja-sigerne mente, at langt de fleste ville sige “ja” ligesom dem selv. Nej-sigerne mente, at kun et fåtal ville sige “ja”.

Begge grupper forventede altså, at deres eget valg ville være det mest almindelige valg. Og det er den pointe, du skal sætte et hårdt bidemærke i.

Det kaldes falsk konsensus: Vi tror som udgangspunkt at vores opfattelse af noget, altid er den mest udbredte opfattelse af det.

Forskerne undersøgte også, hvad deltagerne mente, at et “ja” eller “nej” (til at bærer rundt på skiltene) sagde om personen bag svaret.

Og her havde nej-sigerne nogle ret bastante meninger om ja-sigernes personligheder, mens ja-sigerne på samme måde heller ikke var fulde af lovprisning af nej-sigerne.

Med min hustru overdriver jeg selvfølgelig forskellen for sjov. Jeg kender hende så godt og ved at hun ikke er et sjusket eller uordentligt menneske (ik, skat?)

Men på kontoret får det nemt konsekvenser:

Du og en kollega skal skrive et oplæg sammen. Du sender et råt udkast tidligt i processen, så I kan finde retningen sammen.

Din kollega foretrækker at gennemarbejde sine tanker, før de bliver delt. Så skal den anden ikke bruge tid på noget halvbagt.

For dig er det oplagt, at man deler tidligt, når man skal lave noget sammen. Du går ud fra, at andre har det på samme måde.

Din kollega tager det som en selvfølge, at man tænker tingene ordentligt igennem, før man sender dem videre.

Her har vi den første tendens:

I bruger hver især jeres egen fremgangsmåde som pejlemærke for, hvad andre selvfølgelig gør.

Men forskellen kan også begynde at fortælle jer noget om hinanden.

Du begynder måske at tænke, at din kollega er besværlig og kontrollerende. Mens din kollega måske begynder at tænke på dig som sjusket.

Her er den anden tendens:

Jeres egen måde at arbejde på farver, hvad I mener at kunne udlede om personen, der gør noget andet.

I gik begge ind i samarbejdet med de bedste intentioner, men pludselig gør I jer antagelser om hinandens personlighed, som der ikke nødvendigvis er belæg for.

Falsk konsensus er mega meget værd at have i baghovedet.

Men endnu vigtigere er det at være opmærksom på det farlige spring fra “det ville jeg personligt aldrig gøre” til “hun er sådan en, der …”.

Din kollega kan sagtens være sjusket. Du skal bare have et bedre argument end, at hun gør tingene anderledes end dig.

Og så må jeg hellere lige runde af med at sige, at Charlotte synes jeg er håbløs til at pakke en opvaskemaskine. Her er hendes standarder så at sige højere end mine.

Tænk sig… 😅