Kvalitetstid · November 2026 · 2 min. læsning

The liking gap

Af Bo Kønskov Hansen

Du har lige talt med et menneske.

Måske et menneske, du ikke kender helt vildt godt.

En ny kollega. En kunde. En nabo. Eller en af de andre forældre fra skolen.

På vej hjem begynder du at spekulere på, hvilket indtryk du egentlig gjorde.

Talte jeg for meget? Talte jeg kun om mig selv? Spurgte jeg nok ind?

Så hun ikke lidt uinteresseret ud, da jeg fortalte det om skiferien?

Kom jeg egentlig ikke også til at afbryde hende?

Kan du genkende det?

Jeg kan.

Jeg har virkelig haft en ting med at genafspille samtaler, længe efter de var slut.

Mit hoved kunne være fuldstændig fyldt med samtaler, når jeg kom hjem fra arbejde, som jeg afspillede igen og igen for at vurdere, hvordan jeg havde klaret mig.

Spildte kræfter, som sjældent førte til andet end hovedpine og en kamp for at være nærværende ved middagsbordet.

Hvis du også indimellem foretager den slags evalueringer, er der et forsøg, du måske kan have glæde af at kende til.

Det blev offentliggjort i 2018 af psykologerne Erica Boothby fra Cornell, Gus Cooney fra Harvard og deres kolleger.

Forskerne lod fremmede tale sammen to og to i cirka fem minutter. Bagefter blev deltagerne sendt ind i hvert sit rum og bedt om at svare på spørgsmål om to ting:

  1. Hvor godt kunne du lide den person, du talte med, på en skala fra 1 til 7?
  2. Hvor godt tror du, at personen kunne lide dig på samme skala?

Forskerne havde nu både deltagernes gæt og svarene fra dem, de havde talt med. Og da de sammenlignede dem, viste der sig en opløftende tendens:

Deltagerne skød systematisk for lavt.

De var i gennemsnit meget mere vellidte, end de selv troede.

Mønstret er gået igen i otte undersøgelser med omkring 1.000 deltagere: Efter korte samtaler mellem fremmede, i månedsvis blandt nye kollegiekammerater og mellem kolleger.

I dag kalder man fænomenet for the liking gap. Altså, at vi har en tilbøjelighed til at tro, at andre synes mindre om os end de faktisk gør.

Og det fænomen minder jeg mig selv om, når jeg tager mig selv i at genafspille en samtale, jeg har haft.

Stop lige, Bobby.

På baggrund af den foreliggende forskning er resten af aftenens selvafhøring hermed aflyst.

Jeg kan alligevel ikke ændre samtalen ved at gennemgå den én gang til.

Slip den.

…


Kilder:

Boothby, E. J., Cooney, G., Sandstrom, G. M. & Clark, M. S. (2018). The Liking Gap in Conversations: Do People Like Us More Than We Think? Psychological Science, 29(11), 1742–1756.

Association for Psychological Science (2018): You Probably Made a Better First Impression Than You Think.

Mastroianni, A. M., Cooney, G., Boothby, E. J. & Reece, A. G. (2021). The Liking Gap in Groups and Teams. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 162, 109–122.

Der kommer en ny artikel på fredag. Skal jeg sende den til dig?

Én artikel om arbejdsdagens psykologi. Hver fredag. Gratis.

4.251 læser med · afmeld når som helst

Skrevet af

Bo Kønskov HansenUnderviser og rådgiver i arbejdsdagens og samarbejdets psykologi · Partner i 4

Har mere end 15 års erfaring som leder og virksomhedsejer. Gør psykologien bag vores arbejdsdag forståelig og brugbar – fra at finde fokus og ændre vaner til at holde bedre møder og blive klogere sammen.

Svar gerne – jeg læser alt, der kommer ind: bo@4.dk

Læs også

Alle artikler →
4.251 tilmeldte

Kvalitetstid i din indbakke

Korte, konkrete og brugbare artikler om arbejdslivets psykologi i din indbakke — hver fredag.

Seneste artikler
Vi har 88 artikler i arkivet