Dengang der stadig var streetcred i at flyve frem og tilbage til London samme dag, sad jeg en dag bag Tommy Ahlers i flyet.
Både ud og hjem.
Han virkede så chill og overskudsagtig; brugte flyveturen på at læse avis og hyggesnakke.
Og jeg kan huske, at jeg tænkte:
“Han virker som én der hviler i sig selv.”
Imens sad jeg og havde meget travlt med at have travlt...
Senere læste jeg et citat fra Tommy, som satte sig fast hos mig:
“Det, der haster, råber – men det, der er vigtigt, hvisker.”
Det lyder poetisk. Men det er også dybt psykologisk. For det er præcis sådan, vores hjerner fungerer.
Du arbejder på en vigtig opgave. Og så får du en mail…
Du har sat dig med en vigtig opgave. En opgave, der skaber værdi. En af dem, der faktisk rykker noget.
Du har tænkt dig om. Prioriteret. Er kommet i gang.
Og så bliver du opmærksom på en mail, der lige er tikket ind…
Bum – så sidder du der. I gang med noget helt andet.
Men hvordan kan det være, at noget så... nyt og tilfældigt får lov at overtage din dag?
Fordi hjernen snyder dig
Der er især tre psykologiske mekanismer, der får dig til at droppe det vigtige og kaste dig over det, der råber:
1. Salience bias – det, der blinker, vinder
Det, der er nyt, synligt og “friskt”, føles vigtigere. Det springer i øjnene.
Derfor vinder den nye mail over den “gamle” to-do fra i morges. Mailen råber. To-do’en hvisker.
2. Temporal discounting – nu føles vigtigere end senere
Jo tættere noget er på os i tid, jo større vægt tillægger vi det.
Derfor virker opgaven, der lige landede i din indbakke, pludselig mere presserende end den, der faktisk skaber værdi på lang sigt.
3. Proximity bias – det, der er tæt på, trumfer alt andet
Et opkald føles akut, fordi det sker lige nu. Det er ikke nødvendigvis vigtigt. Det er bare tættere på.
Og derfor vinder det.
Problemet?
Når det, der råber, får lov at styre din dag – så ender det vigtige med aldrig at få plads.
Derfor føler du dig travl. Uden at føle dig effektiv. Og derfor kan en hel dag gå – uden at du rigtigt fik lavet dét, du havde sat dig for.
Så hvad gør man?
Enkelt: Holder op med at stole på sin første impuls.
Når noget dukker op og råber, så skal du IKKE svare. Ikke med det samme, i hvert fald.
Du skal forsinke dit respons. Bare en lille smule.
Det er her, magien opstår.
Forsink impulsen
Lad det nye stå lidt
Notér det. Træk vejret. Vent 10 minutter.
For i det øjeblik du skaber lidt afstand, falder støjen. Og når det ikke længere råber, er det lettere at høre, hvad der hvisker.
Og dét, der hvisker? Det er typisk det, der er allermest vigtigt og værdifuldt. Det kræver bare lidt ro at høre det.
Prøv det af
På mandag, når noget afbryder dig – så gør det her:
- Notér det i stedet for at reagere.
- Vent 10 minutter.
- Spørg dig selv: “Er det her vigtigere end det, jeg havde planlagt at lave?”
Hvis svaret er ja – så skift opgave med god samvittighed.
Hvis svaret er nej – så lad det vente. Det haster muligvis — men det er ikke vigtigt.
Tak for at læse med 🙏
Mange hilsner
Bo Kønskov
