Programmer din hjerne – og få gjort det, du gerne vil

Du har dem. Jeg har dem. Vi har dem alle sammen. I massevis.

Intentioner…

De fleste er heldigvis gode – gode intentioner – og på den måde er de uskyldige i mere end én forstand. For de fører sjældent ret meget med sig.

Det er for eksempel gode intentioners skyld, at mange af os stadig betaler for det fitnessabonnement, vi tegnede den første uge af januar – selvom det er 10-12 uger siden, vi sidst var der.

Gode intentioner er, helt ærligt, lidt slappe.

Så er det noget helt andet med deres mere slagkraftige slægtninge: implementeringsintentionerne.

Dem er der ikke mange, der ruller med i hverdagen.

Men det burde der være.

For hvor gode intentioner elsker at ligge i sofaen, er implementeringsintentionerne mere som den der tyske familie, der lejede dit sommerhus sidste år, og (selvom de havde bestilt slutrengøring) fjernede kalk i brusenichen, rensede tagrenderne og fik alle krummerne ud af brødristeren — som du længe har haft intentionerne om at få gjort, men… ja…

Effektive som ind i et meget varmt sted. Og practish. Og gut.

Det søm, jeg i dag giver dig en hammer til, er det man kalder Intention-Action Gap – som altså grundlæggende beskriver det fænomen, at vi ikke får gjort en skid ved vores gode intentioner, hvis vi ikke samtidig beslutter hvornår og hvordan vi vil handle.

Og den hammer er virkelig enkel at bruge 🔨

Sådan laver du en implementeringsintention

1. Vælg én ting, du gerne vil gøre.
2. Find et naturligt signal i din hverdag, som skal udløse handlingen. Det kan være et tidspunkt, en situation eller et sted.
3. Formuler det sådan her: “Når [X] sker, så vil jeg [Y].”

Eksempel:

Når jeg tager første slurk kaffe ved skrivebordet i morgen, vil jeg opdatere mit kørselsregnskab.

Fordobler din handlekraft

Hør, det her er altså ikke bare smart teori. Det virker sgu.

I et af de mere kendte studier (Gollwitzer & Brandstätter, 1997) blev en gruppe studerende bedt om at aflevere et essay i juledagene.

Alle havde samme mål – men halvdelen fik besked på at skrive ned, hvornår, hvor og hvordan de ville gøre det. Altså: lave en implementeringsintention.

Resultatet?

• 71% gennemførte med en implementeringsintention
• 32% gennemførte uden
  

Sådan virker det

Når du laver en implementeringsintention – “Når X sker, gør jeg Y” – så:

• Flytter du en del af kontrolprocessen fra viljestyrke til automatisering
• Du binder en specifik situation (en trigger) til en specifik handling
• Situationen i sig selv aktiverer handlingen – uden at du skal tænke dig om i øjeblikket
  

Det fungerer som en kognitiv genvej – en slags bias med vilje – fordi du har lagt et mentalt spor på forhånd.

Det ligner en vane, men med én vigtig forskel:

• En vane opstår gennem gentagelser.
• En implementeringsintention kan opstå ved ét bevidst valg.
  

Det er viljebaseret programmering af din opmærksomhed og handling. En lille kodelinje til hjernen.

Prøv det – i dag:

Hvis du er frisk på en lille leg, så prøv det her:

Næste gang du tager i dørhåndtaget på din hoveddør derhjemme, vil du:

1. Finde din telefon frem
2. Åbne dit mailprogram og finde mailen her.
3. Trykke på Svar og sende mig kodeordet: God weekend
   

Det er din måde at sige: “Jeg har lavet en implementeringsintention. Jeg er i gang. Og jeg har taget det første skridt.”

Og hvis du gør det?

Så sender jeg dig et par 🙌 tilbage.

Fordi du fortjener det. Og fordi vi lige har bevist, at små handlinger skaber momentum.

Tak for at læse med 🙏

Mange hilsner

Bo Kønskov