Derfor vælger du Bridget Jones – men planlægger Schindler’s List

For nylig bad jeg en gruppe workshopdeltagere om at vælge en film fra en liste.

• Halvdelen af deltagerne skulle vælge film, de gerne ville se lige nu.
• Den anden halvdel skulle vælge en film til lørdag aften
  

Det var onsdag eftermiddag på det pågældende tidspunkt.

Her er listen de kunne vælge fra:

• Bridget Jones’s Diary
• Schindler’s List
• John Wick
• Dune
• 12 Years a Slave
• Blinkende lygter
• The Imitation Game
• The Hangover
  

Hvad skete der?

De, der skulle vælge til nu, gik efter det lette.

Kort varighed. Underholdning.

De, der planlagde til senere, gik efter substans.

Længere spilletid. Substans, tyngde.

Der var selvfølgelig et par outliers, der mente, de havde overskud til tre timers uretfærdighed og tårer midt på en onsdag (skruebrækkere!). Men mønsteret var klart:

• Når vi vælger til fremtiden, vælger vi med idealer og overskud.
• Når vi vælger til nuet, vælger vi med cravings og korttidskomfort.
  

Det lille eksperiment, som i øvrigt var en efterprøvning af et kendt studie (Mixing Virtue and Vice*), havde til formål at demonstrere to pointer:

Pointe #1

Vi er nødt til at planlægge opgaver med psykologisk afstand til det tidspunkt hvor vi skal eksekvere planerne, for ellers ender vi med at lave “Bridget opgaver”-dagen lang og får aldrig set Schindler’s List.

Pointe #2

Når vi planlægger en “Schindler’s List”-opgave, så skal den brydes ned i små lette delopgaver, for ellers smider vi opgaven overboard så snart tidspunktet melder sig, og finder en kalorielet Bridget-opgave med udsigt til hurtig belønning i stedet for.

Det lille eksperiment rammer nemlig lige ned i to af de mest menneskelige bias:

Temporal discounting – Vi siger til os selv, at det vi kan få nu er mere værd end det vi kan få senere.

Overconfidence bias – Vi overvurderer, hvad vores fremtidige selv orker, magter og har lyst til.

Tilsammen gør de to biases os til håbløse planlæggere.

Vi planlægger Schindler’s List-dage og leverer Bridget Jones-adfærd.

Vi siger ja til alt på torsdag, fordi torsdag bor i fremtiden.

Men når fremtid bliver til nutid, så orker vi det ikke alligevel — og finder noget lettere at lave i stedet.

Am I right?

Og løsningen?

Her er den metode, vi selv bruger – og som vi underviser i:

1. Planlæg din dag — dagen før.

Giv dig selv psykologisk afstand til den opgave, du skal løse.

Sultne hjerner spiser popcorn. Mætte hjerner vælger mening.

Derfor: Planlæg, mens du har overskud – ikke mens cravingsene kradser, og opgaven stirrer på dig.

2. Vær realistisk — og skær 25 % fra.

Du tror, du kan nå fire opgaver i morgen. Det kan du ikke (tro mig).

Så start med at stryge den mindst vigtige.

Det er ikke dovenskab. Det er strategi. Du vælger aktivt de tre opgaver, du faktisk vil lykkes med – i stedet for at famle med fire og misse de vigtigste.

3. Fortæl dit fremtidige jeg, hvordan du skal løse opgaverne.

Tænk: Hvordan kan jeg gøre en helaftensfilm til en serie?

Eller: Hvordan ville jeg forklare opgaven til en praktikant?

Skriv dig selv en rutevejledning. Step by step.

Ikke “Lav præsentation”.

Men: “Åbn slides / opdater slide 3–7 / send til Anna.”

Gør det dagen før – når du har ro på.

For når først du sidder midt i det, er det for sent.

Din hjerne vil vælge Bridget… Med mindre du allerede har fundet Schindler frem og lagt fjernbetjeningen klar.

Her er en af de figurer, vi bruger, når vi underviser teams i at forvandle vil gerne til fik gjort:

Og det er i alt sin enkelhed et meget konkret eksempel på hvordan vi hjælper mennesker med at lykkes i hverdagen…

…altså ved at hjælpe dem med at implementere systemer der gør, at de ser alle de “film” de gerne vil “se” — og ikke bare dem, der lokker med hurtig belønning nu og her.