Af Katrine Bruhn:
Den anden dag skulle jeg holde et oplæg for en gruppe topledere.
Det kan godt nogle gange trykke lidt på min nervøsitetsknap og det gjorde det også denne dag.
Jeg ynder nemlig at praktisere det jeg prædiker, ved at introducere små kropslige øvelser, hvor der er en variation af hjernegymnastik. For at underbygge mine pointer, du ved.
Og selvfølgelig også give deltagerne lidt højere puls og et smil på læben. Det hjælper nemlig på hjernens evne til at lære noget nyt.
Nå, tilbage på sporet. Denne dag tog jeg nemlig mig selv i at tøve. Apropos nervøsitetsknappen.
“Skulle jeg droppe den ene af øvelserne, som måske ville virke lidt fjollet i denne sammenhæng?”
Jeg holdte heldigvis fast og det var en bragende succes. Men jeg kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet over min egen tøven i situationen, som jeg (roligt og selvbevidst) har stået i så mange gange før.
For jeg ved jo udmærket (i hvert fald rationelt set), at min tøven faktisk bare skyldes, at jeg deler 98-99 % af mine gener med min stammoder: chimpansen.
Altså, at jeg hele tiden scanner rummet for at finde ud af ‘hvordan gør vi her hos os’ og forsøger at tilpasse min egen adfærd, så jeg passer bedst muligt ind.
Ligesom du også gør. I hvert fald 95 % af tiden.
Det gør vi begge, fordi vores adfærd som mennesker groft sagt styres af det mentale system, der udspringer fra vores chimpansehjerne i 95 % af tiden.
95 %?! Det er alligevel ikke så lidt.
Nej, og i praksis betyder det, at du og jeg – som de helt normale mennesker, vi er – altid vil forsøge at tilpasse os den gruppe, vi er en del af, for ikke at blive udelukket.
Hvorfor?
Fordi dette chimpansesystem er et socialt bevidst system. Dengang vi stadig var chimpanser, var en ensom lille chimpanse nemlig … en død lille chimpanse.
Og netop denne pointe om vores biologiske ophav er ret interessant i relation til psykologisk tryghed. For i en kultur med lav psykologisk tryghed vil du ofte se meget chimpanseadfærd: Medarbejdere, der gør alt for at passe ind eller på anden vis undgå at blive udelukket af gruppen.
Eksempelvis:
- Hvis jeg holder igen med at sige min mening til møder – hvad nu, hvis det er en dårlig mening?
- Eller hvis jeg undlader at give værdifuld feedback – hvad nu, hvis min kollega tænker dårligt om mig og mine intentioner?
- I den anden grøft kunne jeg forsvare min mening og mine arbejdsopgaver med passiv aggressivitet eller tale bag ryggen på andre, fordi jeg føler, at min position i hierarkiet er truet.
- Eller jeg kunne sørge for at gøre mig så markant og dominerende, at flokken bliver klar over, at de umuligt kan undvære mig.
Kan du genkende nogle af scenarierne?
Det er desværre ikke super formålstjenstligt, hvis du arbejder i en virksomhed, hvor I sammen skal løse nogle svære opgaver.
Der er heldigvis en masse, du kan gøre for at lede dig selv og din chimpansehjerne bedre.
Og hvis du gør det, kan du samtidig bidrage til en psykologisk tryg kultur og et stærkere samarbejde med dit team.
Ren win!
Den ene del handler om at lære konkrete teknikker til at skabe mere mentalt overskud i din arbejdsdag, så du kan bruge dine resterende 5% menneskehjerne-adfærd bedst muligt.
Den anden del handler om, hvad I sammen kan gøre for at skabe et team, hvor alle føler sig trygge og ikke risikerer at blive udelukket.
