Det skrev den latinske forfatter Publilius Syrus allerede for mere end 2.000 år siden.
Det er dog som om, at det stadig kniber lidt for os i det 21. århundrede, kun at fokusere på én ting af gangen (hov, tjekkede du lige din LinkedIn?).
Men frygt ej, i dag kommer jeg dig til undsætning med et helt banalt hack, til at styre din chimpansehjerne og dens tilbøjelighed til multitasking.
Alt du skal bruge er ét A4-ark og et skriveredskab. Før vi kommer til hacket, får du dog lige lidt af baggrunden for hackets relevans.
For som vi fortalte dig i allerførste volume af Kvalitetstid (som du kan læse her) deler du 98-99% af din arvemasse med chimpansen.
Og hvordan ser det ud i din hverdag? Højest sandsynligt med en stor portion multitasking, fordi din kære chimpansehjerne igen har kastet sin kærlighed (eller bare opmærksomhed) på noget den synes er: a) en trussel mod din overlevelse, b) enormt vigtigt eller bare eller c) nemt.
Problemet med dette er dog, at denne form for multitasking gør din hjerne træt, uengageret og … dårlig.
Det er der utallige studier der understøtter, med meget høj videnskabelig kvalitet.
Dog er særligt ét “studie” af psykologen Glenn Wilson fra Gresham College i London, der er blevet citeret igen og igen, når det kommer til multitaskings negative indvirkning på vores hjerne.
Studiet bliver citeret for at have bevist, at multitasking forringer din IQ, lige så meget som hashrygning.
Måske du faldt ned af stolen. Det lyder jo helt vanvittigt, at multitasking skulle have lige så stor negativ effekt på din kognition, som det at ryge hash?!
Det er desværre heller ikke sandt. “Studiet” som faktisk bare var en notits til en pressemeddelse, er kraftigt overfortolket af medier og “eksperter” der har cherry-picket til den helt store guldmedalje.
Wilson viste egentlig blot, at studerende, der arbejdede i et meget forstyrrende miljø, oplevede et fald på omtrent 10% i IQ sammenlignet med en kontrolgruppe, der havde arbejdsro. That’s it. Resten blev tilføjet i populær litteraturen og i pressen.
Men studiet fik dig til virkelig at ville have mit hack, ikke?
I så fald, får du det nu i 4 hurtige steps:
1. Fold papiret i 2 lige store dele (eller tegn en streg i midten)
2. På den højre side skriver du den (eller de) allervigtigste kerneopgave(r), som du skal bruge din mentale båndbredde på i dag
3. På den venstre side, skriver du alt det forudsigeligt uforudsete, der kommer ind fra højre i løbet af dagen. Uden at engagere dig mere i det.
4. Og så går du ellers bare i gang med at arbejde på din(e) kerneopgave(r) på højre side af A4-arket.
Du tænker måske, at det lyder lidt for banalt?
Hacket ligger i, at du får skabt en fysisk artefakt på dit skrivebord, som skriger dig i hovedet, hver gang din chimpansehjerne “chimper” over i de mindre opgaver eller reagerer på alle de lette små ting, der kommer ind hele tiden.
Det giver dig et kort øjeblik til at tage et valg:
1. Skal du vende fokus tilbage og udføre din kerneopgave, som du havde besluttet?
2. Eller skal du erkende at din mentale båndbredde er opbrugt og a) tage en pause før du vender tilbage eller b) acceptere og lave de mindre krævende opgaver?
Valget er dit, men du bliver nødt til at sikre dig, at det bliver taget bevidst, frem for at din chimpansehjerne tager det for dig.
/ Katrine
Kilder:
Publius Syrus, 1856: The Moral Sayings of Publius Syrus - A Roman Slave
Glenn Wilson, 2010: “The Infomania Study”
