Du er stensikkert dygtig til dit arbejde. Jeg kunne også forestille mig, at det er vigtigt for dig, at være dygtig til dit arbejde?
I så fald, vil du højest sandsynligt kende til det ubehag, som unægteligt er en del af det at have et betydningsfuldt arbejde.
At facilitere et stort møde, give ærlig feedback, eller navigere i vanskelige samtaler. Alle disse situationer kræver, at du står ansigt til ansigt med dit ubehag.
Det er ikke altid lige nemt. Det er dog noget man kan træne. Til det, er der guld at hente i sportspsykologien.
Guld, som jeg gerne vil dele med dig.
Derfor skal vi først en tur til Rusland og så forbi en kendt filosof. Jeg forstår, hvis du bliver bekymret. Hvem dælen har lyst til at tage en tur til Rusland? Men, der er altså en ret god pointe med turen, så hold lige ud.
Vi skal til Moskva i 2021. Jeg konkurrerer i olympisk vægtløftning og det er min afgørende kvalifikation mod OL i Tokyo.
Alt er på spil: Jeg kan lave mit livs resultat og potentielt blive den første danske kvindelige vægtløfter til OL (nogensinde) eller jeg kan smide det hele på gulvet. Bogstavelig talt, hvilket du vil forstå, efter min lille historiefortælling:
I vægtløftning konkurrerer vi i 2 løft, hvor det første er det teknisk sværeste. Det er i det løft, at dramaet i historien udspiller sig.
Jeg går til scenen efter en fantastisk opvarmning. Der er altid nerver på til det første løft, fordi det er her, du sikrer din plads i gamet.
Jeg fejler.
Frygt, angst og frustration ruller ind over mig, blandet med en masse tanker om, hvad jeg må gøre for at sikre mig andet løft.
Jeg går op igen, fejler igen.
Hvis de ubehagelige følelser og tankemylderet var overvældende før, går de helt amok nu. Jeg gør alt i min magt for at kontrollere ubehaget og slippe af med det, så jeg kan koncentrere mig.
Jeg har én chance tilbage, ellers er jeg tvunget til at vågne fra mine OL-drømme.
Jeg husker faktisk ikke rigtig turen op til scenen. Det jeg dog husker tydeligt, nærmest i slowmotion, er følelsen af at jeg fejler. Igen. Min sportsverden, der krakelerer.
Løftet tager i omegnen af 3 sekunder. Jeg husker det som 3 minutter.
Perioden efter, er den, du kan lære noget af i forhold til at møde ubehag i dit arbejdsliv. Og for at give dig en lidt bedre forståelse for det, skal vi som lovet også være filosofiske.
Vi skal forbi den tyske filosof Friedrich Nietzsche.
Friedrich filosoferede om mange ting, men det, der i denne sammenhæng er interessant, er hans tese, at passion og lidelse er uadskillelige størrelser.
Hvis man vil have det ene, må man unægteligt også affinde sig med det andet. Og omvendt, vil man sænke menneskers smerte, må man samtidig sænke niveauet for deres glæde.
Det lyder måske lidt voldsomt, men tænk lige over det:
Hvad giver dig mest glæde i dit liv? Hvad er du passioneret omkring? Har de ting potentialet til at volde dig smerte?
Friedrich laver altså en direkte parallel mellem succes og præstationsevne på den ene side og ekstern modstand og ulykke på den anden side. Hvis noget er betydningsfuldt for dig at opnå, vil der være noget på spil og derfor vil du opleve ubehag.
Det var kernen af det jeg arbejdede mest med i perioden efter OL-kvalifikationen:
For at præstere på et så højt niveau, måtte jeg lære at acceptere de ubehagelige følelser, som vil opstå, når der er noget på spil. Frem for at kæmpe imod dem.
Og det er også kernen i at præstere i arbejdslivet.
Denne ret centrale læring om mental styrke er nemlig ikke forbeholdt atleter, der går efter ekstraordinære præstationer. Det er alment gyldigt i alle arenaer, hvor der er noget betydningsfuldt på spil.
Sport, arbejdsliv, familie, relationer.
Her kommer min pointe, som lovet:
Hvis du ikke lærer at acceptere ubehaget som en præmis for at have et betydningsfuldt arbejde og derfor bliver ved med enten at kæmpe imod det eller flygte fra det, kan du risikere at det handlingslammer dig, så du ikke handler i tråd med den, du virkelig gerne vil være.
Som da jeg lod tankerne og følelserne overmande mig og jeg glemte mit fokus på det vigtigste: at løfte vægten, som jeg havde gjort tusinder gange før, uanset om det kom med en enorm portion ubehag.
Hvad kan du så gøre, for at blive lidt bedre venner med ubehaget?
Du kan arbejde med mental styrketræning, som eliteatleterne gør.
En helt konkret og simpel øvelse fra sportspsykologien er at vende fokus mod nuet, når du møder ubehaget.
Sådan gør du:
1. Tryk dine fødder let mod gulvet for at skabe en bevidst kontakt med nuet frem for at blive hvirvlet ind i tanker og følelser.
2. Vend fokus mod din vejrtrækning og registrer hvordan din krop føles her og nu.
3. Læn dig ind i ubehaget og gør, hvad der er vigtigt for dig.
Det er simpelt, men det er ikke let.
/ Katrine
Kilde:
Friedrich Nietzsche, 1882: Die fröhliche Wissenschaft
