Bekymringer gør os dummere

Der findes et fascinerende studie, som starter lidt ligesom de dér jokes:

“Fire forskere går ind i et indkøbscenter…”

Men det her studie er ingen joke.

Tværtimod.

Det er et af de studier, der har været med til at punktere den ulækre forestilling om, at mennesker med færre penge også skulle være mindre begavede.

Og jeg kan godt afsløre det med det samme:

Det handler ikke om intelligens.

Det handler om bekymringer, der æder båndbredden.

Lad mig fortælle dig om studiet. Jeg vil æde mine AirPods på, at du synes det er fascinerende.

Fire forskere. Ét indkøbscenter. Og to værkstedsregninger.

De her fire forskere – et ægte Ivy League-dream team fra Harvard, Princeton og Warwick – stiller sig midt i et mall i New Jersey.

Ikke for at købe sokker og peanutbutter. Men for at finde helt almindelige mennesker og lokke dem til at deltage i et eksperiment.

Og dem, der siger ja, får ét af to scenarier at forholde sig til:

A: "Din bil skal repareres. Det koster $150. Hvordan vil du betale?"
B: "Din bil skal repareres. Det koster $1500. Hvordan vil du betale?"

Efter de har taget stilling til regningen, får de en kognitiv test. Arbejdshukommelse. Logisk tænkning. Mental fleksibilitet. Tænk IQ-test.

Samtidig får forskerne styr på deltagernes privatøkonomi.

Og her bliver det interessant.

Resultatet (hold fast):

→ For dem med god økonomi: Ingen forskel. De performer lige godt i testen uanset om bilen koster 150 eller 1500 dollars at fikse.

→ For dem med mindre at gøre godt med: De performer også fint i testen — så længe regningen kun er på $150.

Men når scenariet lyder på $1500, altså et beløb der for alvor ville gøre ondt på deres økonomi, sker der noget dramatisk:

👉 IQ’en falder…

Forskernes analyser viser, at effekten svarer til omkring 13 IQ-point – altså cirka det samme som at miste en hel nats søvn.”

Det er ikke småting. Et fald på 13 IQ-point er nok til at rykke dig fra “gennemsnitligt begavet” til “under middel” – midlertidigt.

Det her er ikke et tilfældigt udsving.

Der er nok mennesker i studiet til, at forskerne med stor sikkerhed kan konkludere:

Det var ikke hjernen, der fejlede. Det var situationen, der stjal båndbredden.

Det er vildt, ikk! Det er altså bare tanken om en regning på 1500$, der laver al den ballade — regningen findes ikke engang i virkeligheden.

Fra New Jersey til Indien

Forskerne rejser nu til Indien og tester sukkerrørsbønder før og efter høsten.

• Før høst, hvor der er mindst penge:
  Lavere kognitiv præstation.
  

• Efter høst, hvor økonomien er lysere:
  Markant højere præstation.
  

Samme mennesker. Samme hjerner. Samme liv.

Det eneste, der ændrer sig?

Mængden af bekymringer…

Og man behøver nok ikke være sukkerrørsbonde for at genkende det.

Det her sker også for dig og mig. En mail, en regning, en deadline eller en bekymring for et barn kan gøre det samme ved vores mentale båndbredde.

Hvorfor er det her så interessant?

Fordi det giver os et blik på os selv:

• At en tanke alene kan sjæle rå regnekraft.
• At bekymringer ikke bare larmer — de gør os midlertidigt mindre kloge.
• At intelligens ikke er en fast størrelse, men noget der svinger… som mobildækning i et sommerhusområde.
  

Det må og skal vi først og fremmest acceptere. Sådan er det bare.