Gå dig klogere

Jeg går eller løber gerne en tur i løbet af arbejdsdagen.

Alligevel kan jeg næsten altid høre en lille irriterende stemme i hovedet, når jeg gør det. 

Jeg kalder ham Anders Arbejdsmoral. Han synes, det kræver en forklaring, hvis jeg er væk fra skærmen i mere end fem minutter.

Det er egentlig ret tåbeligt. Og samtidig ikke så mærkeligt. For vi har lært at forbinde arbejde med at sidde stille, være synlige og se travle ud. 

Men der er altså en lang række gode argumenter for, at vi alle sammen bør rejse os fra skrivebordsstolen og bevæge os noget mere i løbet af arbejdstiden – vi øger simpelthen vores performance ved at gøre det.

Hjernens gødning

Det tungeste argument har det ret mundrette navn Brain Derived Neurotrophic Factor. Eller bare BDNF, hvis man også gerne vil kunne sige det uden at få krampe i kæben.

BDNF er et signalstof, som hjernen selv producerer. Det hjælper hjernen med at holde sig skarp, fleksibel og modstandsdygtig.

Man kan kalde det gødning for hjernen.

BDNF hjælper hjerneceller med at vokse, forbinde sig og blive stærkere. Når niveauet stiger, bliver hjernen bedre til at lære, huske og tænke klart.

Og du kan selv øge produktionen af det. Når du bevæger kroppen, sætter du gang i en række biologiske signaler, som får hjernen til at skrue op for sin produktion af BDNF.

Hvis du sidder stille hele dagen, sker der selvfølgelig stadig ting i hjernen. Den lukker ikke butikken og går hjem, men der sker mindre af det, der hjælper dig med at være skarp.

Der findes rigtig meget forskning på det her. Og den peger ret tydeligt på, at pulsen spiller en rolle. Jo højere intensitet, jo større akut BDNF-respons ser man ofte lige efter.

Så hård træning kan give et større biologisk spark end en rolig gåtur.

Men det er ikke nødvendigvis den bedste strategi tirsdag kl. 14. 

For selvom du kunne få mere ud af at banke pulsen op i rød zone, er det bare et lidt fjollet regnestykke, hvis alternativet i praksis er, at du bliver siddende.

Fordi du simpelthen skyder ambitionerne for højt op.

Derfor er gåturen interessant

Et af de ikoniske studier på området er lavet af Kirk Erickson og hans kolleger. De undersøgte, hvad regelmæssige gåture kan gøre ved hjernen over tid.

I studiet fulgte de en gruppe voksne mennesker i et år. Den ene gruppe gik ture flere gange om ugen. Den anden gruppe lavede udstrækning og let styrketræning. Efter et år scannede forskerne deres hjerner.

Gruppen, der havde gået regelmæssigt, havde fået en målbar vækst i hippocampus. Det område af hjernen, der spiller en central rolle for hukommelse og læring. 

De følte sig altså ikke bare “skarpere”. Forskerne kunne simpelthen se at de havde fået mere tænkekraft. 

Én af de centrale mekanismer, de peger på som forklaring, er netop BDNF.

Så skal du bare gå?

Ja, du skal bare gå. 

Ti minutter er nok til at skifte tilstand. Tyve minutter er endnu bedre. En halv time er kriminelt lækkert for din hjerne. 

Og der er en bonus.

BDNF er ikke kun interessant, fordi det hænger sammen med læring og hukommelse. Det spiller også en rolle i, hvordan hjernen håndterer stress.

Lavere niveauer af BDNF forbindes med større sårbarhed over for stress og mentale problemer. Højere niveauer ser ud til at være en del af hjernens egen beskyttelse.

Så når du senere i dag går en tur og møder en irriterende stemme indeni, har du nu lidt skyts at skyde med: 

Du gøder det, du lever af som vidensarbejder.

‍