Når gode råd gør ondt værre

Om hvorfor du bør tage lytning mere alvorligt, end du gør i dag…

I et stort metastudie af feedback – baseret på 607 eksperimenter – undersøgte psykologerne Avraham Kluger og Angelo DeNisi, hvordan feedback påvirker performance.

Resultatet var… overraskende.

I 38 % af tilfældene gjorde feedback performance værre.

Ikke uændret. 

Ikke lidt bedre.

Værre.

Det gjaldt endda feedback, der var:

  • velment
  • konstruktiv
  • og givet af mennesker, som oprigtigt gerne ville hjælpe

Av…

Ja, prøv lige at tage den ordentligt ind: 

For hvis du – ligesom de fleste af os – har givet feedback med det ærlige ønske at hjælpe, så er der en reel mulighed for, at en del af din velmenende og “konstruktive-efter-alle-kunstens-regler”-feedback har haft den komplet modsatte effekt. Den har simpelthen været med til at gøre nogen dårligere end de var i forvejen.

Dobbelt av…

Hvorfor feedback kan backfire

Ifølge forskningen er én forklaring, at feedback ikke opleves som hjælp.

Den opleves som en vurdering.

Og vurderinger gør noget ved os.

  • De gør os mere stressede.
  • Mere defensive.
  • Og dårligere til at se den andens perspektiv.

Når vi går i forsvar, sker der noget meget forudsigeligt:

Vi holder op med at tænke. Og begynder at forklare.

Præcis det modsatte af det, der skal til, hvis nogen skal ændre sig.

Så hvad virker bedre?

Organisationspsykologerne Guy Itzchakov og Avraham Kluger peger på en alternativ tilgang.

I stedet for at fortælle mennesker, hvad de bør ændre, undersøgte de effekten af noget mere lavpraktisk:

At stille spørgsmål og lytte.

Og bevidst undlade at:

  • afbryde
  • vurdere
  • eller komme med løsninger for hurtigt

Og det har vist sig at kunne noget i forhold til at få folk til at flytte sig.

Guy og Avraham kalder det high-quality listening.

Hvad sker der, når mennesker bliver lyttet til?

Ja, det er næsten magisk. 

I en række laboratorieeksperimenter viste forskerne, at mennesker, der oplevede høj-kvalitets-lytning:

  • blev mindre angste
  • blev mere konstruktivt selvbevidste
  • og oplevede større klarhed i deres tænkning

I efterfølgende studier viste det sig også, at de:

  • blev mindre ekstreme i deres holdninger
  • blev bedre til at se flere sider af samme sag
  • og var mere tilbøjelige til at samarbejde end at konkurrere

Det er dog ikke magi.

Det er “bare” psykologi.

Når forsvaret falder… får tænkningen plads.

Det giver mening, ikke?

Hvorfor vi alligevel bliver ved med at gøre det modsatte

Hvis høj-kvalitets-lytning virker så godt, hvorfor gør vi det så sjældent? 

Forskerne har mange lange forklaringer på det også. Jeg skal gøre det kort:

Det føles ofte mere handlekraftigt at sige noget end at lytte — og vi vil gerne være handlekraftige.

Samtidig har de færreste af os lært at lytte bevidst. Vi reflekterer sjældent over, hvordan vi lytter, og mangler helt enkelt redskaber til at gøre det mere hensigtsmæssigt.

Og det er faktisk lidt komisk. For når vi lytter uden at afbryde, vurdere eller evaluere, sker der noget paradoksalt:

Vi gør mindre — og får mere.

Og hvad så?

I mange år har vi talt om vigtigheden af en stærk feedbackkultur.

Intentionen er god. Formålet er tydeligt.

Vi vil gerne hjælpe hinanden med at blive bedre.

Men som forskningen viser, risikerer feedback også at gøre ondt værre, hvis den udløser stress, forsvar og modstand.

Så måske er det værd at tage et lille skridt tilbage.

Ikke for at droppe feedback. Men for at begynde et andet sted.

Med lytning.

Bevidst lytning er konkret. Den er operationel. Og den gør os bedre – alene og sammen.

Tak fordi du lyttede med med øjnene… Jeg har gemt lidt lækkert til dig i PS’et, så hvis du synes det her med lytning lyder interessant… ja… så ved du hvad du skal gøre. 

Ha’ en dejlig dag. 

Bo

PS: Lær at lytte

De fleste teams har efterhånden arbejdet med feedback.

Og intentionen er god.

Man vil gerne hjælpe hinanden med at blive bedre.

Problemet er jo så bare, at feedback risikerer at gøre det modsatte:

Skaber modstand. Forsvar. Og mindre lyst til at ændre sig.

Hos os i 4 arbejder Maria Mellergaard med bevidst lytning som en helt konkret kompetence i samarbejde og ledelse. Ikke som empati – men som noget, der kan trænes og bruges i praksis.

Maria har udviklet en læringsworkshop i bevidst lytning, som kan bookes til teams og ledere, der vil:

  • have konkrete greb til at styrke dialog og samarbejde
  • have mere effekt af feedback
  • bedre fundament for forandring og forankring

Og 27. januar 2026 holder vi et uformelt webinar (på bare 25 minutter), hvor Maria viser, hvordan lytning kan gøres mere præcis, mere anvendelig – og langt mere effektiv, end de fleste tror.

Det er et godt sted at starte.

Resten tager man derfra.

2,899 tilmeldte

Skriv dig op og få Kvalitetstid direkte i indbakken – hver anden fredag.

Tusind tak for tilliden 🙏 Vi lover at gøre os umage 💌
Hmmm... Der gik et eller andet galt. Prøv lige igen.