Vi løber tør for opmærksomhed, før vi løber tør for tid

Når vi går på arbejde, løser vi mange af vores opgaver med tankens kraft.

Vi får ganske vist tit hjælp af vores arme, ben og tungebånd — men hovedet er vores vigtigste arbejdsredskab.

Tankens kraft er ikke en uudtømmelig ressource. Hver eneste bevidste tanke koster opmærksomhed.

Og opmærksomheden trækker vi fra vores opmærksomhedskonto.

Når vi restituerer, fx når vi sover om natten, bliver der sat ny opmærksomhed ind på kontoen. Vi kan også godt få ekstra opmærksomhed, hvis vi skal lave noget, som virkelig motiverer os.

For nogle mennesker er opmærksomhedenskontoen båndlagt som en børneopsparing, dvs. der går lige lidt før de får adgang til kontoen om morgenen, og indtil da kan de godt være lidt sløve i optrækket, triste eller overvældede.

Vi er forskellige som mennesker. Men fælles for os alle er, at vi ikke fungerer særlig godt, når kontoen er lav.

Vi laver overspringshandlinger og går rundt om den varme grød. Vi hopper på lette opgaver fremfor vigtige opgaver. Vi laver fejl, farer i flint og spiser mere kage, end vi har lyst til.

Det kan også føles dårligere at være os. Især når vi har overtræk på kontoen. En tilstand vi godt kan klare ind imellem, men som kroppen ikke er lavet til at leve i permanent.

Når vi føler os bagud, siger vi tit ting som “jeg har ikke tid”. Men realiteten er — og nu vil jeg gerne bede dig om virkelig at lægge mærke til ordene — at vi som oftest løber tør for opmærksomhed, før vi løber tør for tid.

Og i den forbindelse er der noget, der er værd at vide:

Tænkning er ikke bare tænkning. Den samme tanke kan have vidt forskellig pris.

Skal du fx planlægge din dag om morgenen, mens opgaverne allerede trækker i dig, koster den planlægning mere, end hvis du havde gjort det dagen før — med psykologisk afstand til det tidspunkt, hvor planerne skal udføres, og på et tidspunkt hvor dagen endnu ikke presser på og siger:

“Hey, vi skal også i gang, ikk?!”.

Det er den samme planlægning. Men prisen er forskellig.

Der er især to ting, der gør tænkning dyr i den moderne arbejdsdag.

Den første er uklarhed. Opgaverne er der, det ved vi, for vi har travlt — men det er ikke helt klart, hvad de egentlig går ud på, hvor vi skal starte, og hvad der er vigtigst. Vi sætter os ved skrivebordet og tænker: Hvad skal vi egentlig i gang med? Og så ender vi tit i indbakken…

Den anden er samtidighed. Vi afbryder os selv hvert tredje til femte minut. Vi tjekker indbakken. Vi hopper til en lettere opgave. Vi svarer på en besked midt i noget andet. Og pludselig skal vi til møde (igen).

For hver gang vi skifter spor, koster det opmærksomhed at finde tilbage.

Uklarhed og samtidighed er arbejdslivets kryptonit. Begge dele dræner den opmærksomhed, vi skal bruge for at tænke klart.

Vi bruger opmærksomheden på at navigere og skifte spor, i stedet for på selve arbejdet.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det:

Vi kan gøre tænkningen billigere.

Og der er faktisk masser af lavthængende frugter vi kan plukke. Lad mig give dig to eksempler:

1) Læg en plan for dagen dagen før — ikke om morgenen.

Når presset for at eksekvere ikke er der endnu, koster planlægningen mindre. Og morgendagen, du møder op til, er billigere fra start: Du ved allerede, hvad du skal, og kan bruge opmærksomheden på at producere løsninger — ikke på at finde ud af, hvad opgaven er.

2) Tjek mail og Teams to-tre gange om dagen — ikke tyve.

Hver gang du kigger, afbryder du dig selv. Og hver afbrydelse koster. Lad være med at betale den pris ti gange mere end nødvendigt.

Du har sikkert haft mange dage, hvor du følte dig bagud uden helt at vide hvorfor. Nu ved du måske hvorfor. Og det er faktisk et godt sted at starte på at gøre noget ved det.