Der ligger tankesaft på dit skrivebord
Hovsa. Der var du. Var du i gang med en anden opgave, da du så denne mail?
Så arbejder din hjerne lige nu sandsynligvis på højtryk for at holde fast i det, du afbrød – så det ikke går tabt, når du vender tilbage.
Smart, hvis du lige om lidt vender tilbage og arbejder videre. Knap så smart, hvis du kommer ud af en tangent og først vender tilbage til den samme opgave igen senere.
For det koster ikke gratis.
Sophie Leroy, forsker ved University of Washington, kaldte fænomenet for attention residue, da hun undersøgte, hvad der sker i hjernen, når vi skifter opgave midt i arbejdet.
Hun gav deltagere i sit studie en opgave. Nogle fik lov at afslutte den. Andre blev afbrudt og sendt videre til noget nyt.
I den efterfølgende test af deres opmærksomhed, opdagede hun, at de, der var blevet afbrudt, præsterede markant dårligere efterfølgende. En del af deres opmærksomhed var simpelthen stadig tilbage ved den første opgave, som en tankemæssig rest der simrede i baggrunden uden at de vidste det.
Din hjerne efterlader altså en lille smule tankesaft på den opgave du arbejdede på, før du blev afbrudt.
Det betyder, at du lige nu angriber dette nyhedsbrev med en lille smule mindre opmærksomhed, end du havde til rådighed inden afbrydelsen.
Til et nyhedsbrev går det nok – vi skriver dem letfordøjelige med vilje.
Men hvad hvis det var et vigtigt spørgsmål fra en kollega, du afbrød dit arbejde med? Eller du havde kørt sådan hele formiddagen og efterladt rester på syv forskellige opgaver?
I så fald ville din opmærksomhed nu være udfordret. Din hjerne ville arbejde på højtryk og du ville føle dig… træt?
Ikke så mærkeligt ifølge Sophie.
For du har praktisk talt det hele kørende i baggrunden hovedet, selvom din bevidsthed har glemt alt om det du startede dagen med – uden at færdiggøre det.
Spar på tankesaften
Den simpleste måde at komme det til livs på er verdens ældste effektivitetsredskab.
*trommehvirvel*
Et stykke papir på skrivebordet.
Synligt hele dagen som en lille analog harddisk til alt det, din hjerne ellers prøver at holde styr på i baggrunden.
Mit ser cirka sådan her ud:
Det har tre områder: øverst står dagens vigtigste opgaver. Ved siden af er der plads til en lynnote, hvis jeg bliver nødt til at forlade noget midt i det. Nederst er der en lille opsamlingsboks til alt det, der prøver at trække mig væk, men som godt kan vente.
Jeg bruger det, fordi det lige nøjagtigt tvinger mig ned i et tempo, hvor min hjerne kan tage et aktivt valg, hvor jeg kan beslutte, om det, der banker på, reelt skal have adgang.
Er det legitimt, skriver jeg en hurtig note om, hvor jeg var kommet til, så min hjerne ikke skal holde tråden kørende i baggrunden.
Er det ikke legitimt, ryger det i boksen til senere.
Tre felter. Et stykke papir. Og min hjerne slipper for at jonglere det hele.
Prøv det.
Reference:
Leroy, S. (2009). Why is it so hard to do my work? The challenge of attention residue when switching between work tasks. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 109(2), 168–181. https://doi.org/10.1016/j.obhdp.2009.04.002
3,522 tilmeldte
Skriv dig op og få Kvalitetstid direkte i indbakken – hver fredag.