Det gør godt at gøre godt

Jeg har regnet ud, at jeg bruger omkring 1.000 kroner om året på at tisse på Hovedbanegårdens toilet.

Vores kontor ligger 500 meter nede ad Vesterbrogade, men nej, det går ikke… Ikke efter jeg er fyldt 40.

Gaten ind til toilettet på banegården er så avanceret, at folk som udgangspunkt ikke kan finde ud af at bruge den.

Før man kan bippe sit betalingskort og betale de fem kroner for at få adgang, skal man trykke på en skærm – på noget, der ikke har nogen som helst lighed med det, vi har lært at forbinde med en digital knap.

Der er næsten altid en laaaaang kø foran toiletterne.

Gaten er blokeret af førstegangsbesø(r)gende, der, mens de tripper af tissetrang og sveder af stress, forsøger at bippe deres betalingskort overalt på gaten i den tro, at det må være, fordi de ikke har fundet det rigtige spot at lægge kortet på.

Jeg skal jo også tisse og har ikke tid til at vente, så jeg pløjer som regel ind gennem køen og begynder at guide folk som en hjemmeværnsmand på Hjallerup Marked, indtil jeg har fået sluset dem alle sammen igennem.

En dag gik det op for mig, hvor rart det er at kunne hjælpe andre mennesker ud af deres nød på den måde.

Et lille tryk for mig.

En kæmpe lettelse for en tissetrængende tysk turist.

Tak, DSB, fordi I giver mig mulighed for at gøre en god gerning to-tre gange om ugen.

Det har faktisk et navn.

Beneficence.

På dansk betyder det noget i retning af at gøre godt. I forskningen bruges ordet om oplevelsen af, at det, du gør, har en positiv betydning for andre mennesker.

Prosocial adfærd er den gode handling. Beneficence er din oplevelse af, at handlingen gjorde en forskel.

Det kan være, når du giver penge til velgørenhed, tager dig af et menneske, du holder af, eller hjælper en fremmed i nød.

Eller når du viser en tissetrængende tysker, hvor han skal trykke.

Et behov på prøve

Beneficence er især interessant inden for Self-Determination Theory, som i forvejen opererer med tre grundlæggende psykologiske behov.

Autonomi er oplevelsen af frihed og af at kunne stå inde for det, du gør.

Kompetence er oplevelsen af at kunne finde ud af noget og mestre de udfordringer, du møder.

Og samhørighed er oplevelsen af at høre til og være forbundet med andre mennesker.

Ifølge teorien har vi alle tre behov. Når de bliver mødt, hænger det sammen med større trivsel og motivation. Når de bliver modarbejdet, stiger risikoen for mistrivsel.

Forskerne er ret nærige med ordet behov i den her sammenhæng.

For at noget kan kaldes et grundlæggende psykologisk behov, skal det ikke bare gøre os godt, når det bliver opfyldt. Det skal også koste på trivslen, når det bliver modarbejdet.

Beneficence har indtil videre kun bestået den første prøve.

Forskningen peger (ret insisterende) på, at det gør os godt at gøre godt. Men har ikke entydigt kunnet vise, at oplevelsen af at have en negativ betydning for andre i sig selv gør os dårligere (fair nok).

Så beneficence er altså kun et “kandidatbehov” i selvbestemmelsesteorien, og indtil andet er bevist, er det foreslået, at vi kalder det for en basic wellness enhancer i stedet.

Det lyder lyder også flot.

Kan du se, hvem du hjælper?

Beneficence spiller også en rolle på jobbet. I 2018 undersøgte Frank Martela og Tapani Riekki sammenhængen mellem beneficence og meningsfuldt arbejde blandt 1.309 mennesker i Finland, Indien og USA.

I alle tre lande havde oplevelsen af at gøre en positiv forskel for andre sin egen sammenhæng med oplevelsen af meningsfuldt arbejde, også når forskerne tog højde for autonomi, kompetence og samhørighed.

I den finske del af undersøgelsen var beneficence ligefrem den af de fire faktorer, der havde den stærkeste sammenhæng med meningsfuldt arbejde.

Studiet kan ikke afgøre, hvad der er årsag til hvad. Det viser bare, at mennesker, der kan se deres positive betydning for andre, også oftere oplever deres arbejde som meningsfuldt.

Det er interessant, at tænke lidt over.

Vi skriver en mail, retter et regneark, behandler en sag eller afleverer vores lille del af noget, der fortsætter videre gennem organisationen.

Et sted for enden får et andet menneske forhåbentlig glæde af det.

Men vi får ikke altid lov at opleve det, når vores arbejde rammer.

På Hovedbanegården står virkningen lige foran mig og tripper. På arbejdet er den tit gemt bag systemer, processer og seks led i en værdikæde.

Om beneficence er et grundlæggende psykologisk behov, må forskerne arbejde videre med.

Imens kan vi andre gøre noget helt enkelt.

Vi kan huske at sende en tak tilbage gennem systemet.

Når nogen har lavet noget, der gør din arbejdsdag lettere eller bedre, så fortæl dem det.

En tak er i den sammenhæng mere end bare høflighed. Det er et bevis på, at arbejdet nåede frem og gjorde en forskel.

Et lille kip med hatten for dig.

En mulig wellness enhancer for et menneske længere tilbage i systemet.

...

Kilder:

Frank Martela og Richard M. Ryan (2016): The Benefits of Benevolence: Basic Psychological Needs, Beneficence, and the Enhancement of Well-Being

Frank Martela og Tapani J. J. Riekki (2018): Autonomy, Competence, Relatedness, and Beneficence: A Multicultural Comparison of the Four Pathways to Meaningful Work

Frank Martela og Richard M. Ryan (2020): Distinguishing Between Basic Psychological Needs and Basic Wellness Enhancers: The Case of Beneficence as a Candidate Psychological Need

Olivér Lubics m.fl. (2026): Beyond the Three Basic Needs: Beneficence Satisfaction and Frustration as Predictors of Well- and Ill-Being in a Central European Sample