Dine ferieminder lyver for dig
"Hvordan var ferien så?"
Sommerferien var topdejlig, bevares.
Solskin og glade dage i Italien. Morgenyoga med hele familien på terrassen. Tumlinger i bar røv og Crocs. Krydsord, der rent faktisk kunne løses.
Men den var også varm.
Jeg må indrømme, at jeg også er en smule træt efter at have leget og badet og skyggehygget med en halvandetårig på mere end fuldtid.
Jeg nåede at drikke min morgenkaffe i ro og mag én enkelt dag.
Der var godt nok også mange myg.
Og så var der lige det der med poolen, der ikke var klar, da vi ankom i 38 graders varme efter 8 timer i italiensk ferietrafik (følelsesmæssigt: 14).
Men spørger du mig igen om et halvt år – måske i februar, hvor jeg virkelig længes efter lys og bar røv i Crocs – så er ferieminderne højst sandsynligt mere glaserede.
Så er Italiens mange myg væk fra fortællingen. Det samme er det der med den lukkede pool og alle diskussionerne med min mand om hvorvidt vi skulle besøge endnu et marked i en skoldhed toscansk landsby. Og mon ikke den halvandetårige sov i næsten 3 timer? (Det gjorde hun ikke.)
Det er sådan med hukommelsen, at den ikke blot sletter det kedelige – den skruer også op for det gode. Alt bliver ligesom en kende mere lyserødt, hvilket også har givet fænomenet navnet: Rosy retrospection.
Vi går tit rundt og tror, at hukommelse er en slags videokamera i hovedet – noget der dokumenterer og gemmer alt, hvad der sker, så vi bare kan spole tilbage og se, hvad der "rent faktisk" skete.
Sådan fungerer hukommelsen dog ikke helt.
Negative, perifere detaljer som myggene, trafikkøen og min ikke-markeds-interesserede ægtefælle har det med at forsvinde hurtigere fra hukommelsen end de gode kerneoplevelser.
Det hænger sammen med, at et minde ikke bare hentes uændret frem. Det genskabes.
Hver gang du trækker det op til overfladen, bliver det formbart et øjeblik og lægges bagefter på plads igen i en let ændret version.
Og hjernen redigerer ikke tilfældigt. Det negative mister sin skarphed hurtigere end det gode – forskerne kalder det fading affect bias – og samtidig har vi en indbygget tendens til at skrue op for alt det, der bekræfter, at vi har et godt liv.
Tilsammen bliver de mekanismer til hjernens indbyggede retoucheringsværktøj:
For hver gang du kalder mindet frem, bliver det en tand pænere, end det egentlig var. Og resultatet er præcis den lyserøde bagklogskab, vi startede med.
Derfor kan du være fuldstændig overbevist om, at du husker ferien helt rigtigt – det er bare ingen garanti for, at du rent faktisk husker den, præcis som den var.
Så hvis hverdagen lige nu føles grå, og du er ramt af de famøse ferieblues, skal du lige stoppe dig selv og huske på, at den ferieoplevelse, du sammenligner din onsdag med, ikke er en rå, ufiltreret version. Det er allerede en redigeret udgave, som er kørt igennem den samme maskine, som lige nu behandler din onsdag i realtid – uden filter.
Og det er simpelthen en umulig (og unfair) sammenligning.
Du stiller et billede, der er redigeret, op mod et, der endnu ikke er.
Den gode nyhed er dog, at mekanismen, der allerede har gjort din ferie lidt mere lyserød, med tiden vil gøre det samme ved onsdagen.
Så du kan vente et halvt år på, at hjernen retoucherer hverdagen for dig – eller du kan give den et lille nøk allerede nu, og spørge dig selv, hvad der er dejligt ved at være tilbage i hverdagen.
Jeg synes, det er dejligt at skrive til dig igen.
Velkommen tilbage til Kvalitetstid og hav en dejlig onsdag.
4.117 tilmeldte
Skriv dig op og få Kvalitetstid direkte i indbakken – hver fredag.